EM 2001 / 34
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Fremsættelse af forordningsforslaget er en konsekvens af, at vedtagelsen af Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger på FM 2001 indebærer, at der med virkning fra 1. maj 2002 ikke længere kan ydes boligsikring til ejere af kapitel 4-boligstøttehuse.
Ejere af boligstøttehuse, der er opført efter reglerne i kapitel 5 eller 6 i Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, har ikke tidligere haft mulighed for at få boligsikring og vil derfor ikke blive omfattet er forordningsforslaget.
Det blev på FM 2001 tilkendegivet i Landstinget, at de husejere, der i forbindelse med vedtagelse af Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger fik frataget et tilskud til betaling af deres terminsydelser, skulle kompenseres for bortfaldet af boligsikringen via lovgivningen på boligstøtteområdet.
Forordningsforslaget er endvidere en følge af Landstingets debat på FM 2001 om finansieringsforhold for boligstøttehuse, hvorunder Landstinget tilsluttede sig, at der blev arbejdet med forslag, der kunne medvirke til, at boligstøttelån hos nogle af de mest økonomisk trængte familier kunne afpasses efter familiernes økonomiske formåen.
Det er næppe sandsynligt, at en låntager, hvis samlede skattepligtige husstandsindkomst ligger under 128.000 kr., kan klare de økonomiske forpligtelser, der er forbundne med afvikling af lånet, uden at der opstår restancer. Derfor kan det forventes, at Hjemmestyret må tilbagetage de pågældende huse, såfremt der ikke ydes disse låntagere en eller anden form for økonomisk hjælp.
Alternativet til eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld vil derfor blive, at Landskassen må iværksætte tvangstilbagetagelse af de berørte huse, hvilket kan medføre afledte krav om genhusning af de pågældende husstande, medføre omkostninger i forbindelse med opgørelse af lån, eventuel udbetaling af konjunkturgevinster og udgifter til tilskodning af huse og sikring af deres værdi.
Forordningsforslaget har været til høring i KANUKOKA, der ikke har haft bemærkninger til forordningsforslaget. Forslaget har endvidere været til høring i A/S Boligselskabet INI, i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Økonomidirektoratet og i Skattedirektoratet.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget indebærer, at Landsstyret i en bekendtgørelse skal fastsætte regler om administration af ansøgninger om eftergivelse. Det vil blive A/S Boligselskabet INI, der kommer til at administrere ansøgningerne i dagligdagen, da INI i forvejen administrerer boligstøtteordningen. Det forudsættes, at INI har intiativforpligtigelse til indhentning af ansøgninger fra låntagere.
Via Landstingsfinanslovens konto 72.02.02 Servicekontrakt, A/S Boligselskabet INI, modtager boligselskabet tilskud til bl.a. administration af boligstøtteområdet. A/S Boligselskabet INI har dog taget forbehold for krav om yderligere betaling for administration af ansøgninger om eftergivelse, afhængig af hvor stort et arbejde, der skal udføres ved behandling af ansøgningerne.
Det forventes dog ikke, at INI's samlede arbejdsbyrde indenfor administration af boligstøtteområdet vil blive forøget, da eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld vil indebære tilsvarende lettelser vedrørende restanceopfølgning. En mindre forøgelse i 2002 vil på sigt blive opvejet af tilsvarende reduktioner i de følgende år.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
A/S Boligselskabet INI har oplyst, at der i 2000 er ydet boligsikring til 386 låntagere. Disse låntagere har i 2000 modtaget boligsikring på i alt 4,4 mio. kr. Den samlede restgæld på deres kapitel 4 boligstøttelån udgør 98,4 mio. kr.
De 386 låntagere har i gennemsnit modtaget 55% af deres nettoydelse i boligsikring. Når der tages hensyn til deres modtagelse af generelt ydelsestilskud, boligbørnetilskud og boligsikring, og tages hensyn til stigningen i deres restancer, realiseres alene 14% ud af en bruttoudskrivning på 12,7 mio. kr. svarende til 1,78 mio. kr.
I modsætning til de 386 låntagere, der reelt har modtaget boligsikring, og dermed udsættes for økonomisk eksponering, når boligsikringen bortfalder, har låntagere, der endnu ikke har modtaget boligsikring, alene en skuffet økonomisk forventning, men de har ikke lidt et reelt tab eller afsavn. Imidlertid vil de mangle en hjælpeforanstaltning, når boligsikringsmuligheden ophæves. Det er vurderingen, at der fremover vil blive tale om ca. 40 låntagere årligt.
Såfremt en ejer af et kapitel 4-boligstøttehus ikke kan magte betaling af forfaldne ydelser og restgæld og ønsker at blive løst fra låneforholdet, har pågældende ret til at tilbagegive huset til Landskassen, der altså ifølge boligstøtteforordningen har pligt til at tilbagetage huset. Landskassen kan også iværksætte tvangstilbagetagelse af huse, hvis der opstår restancer i låneforholdet.
Hjemmestyrets pligt til at tilbagetage kapitel 4-boligstøttehuse medfører, at der løbende er et antal huse i Hjemmestyrets varetægt, som enten afventer ejerskifte eller stillingtagen til husets fremtidige status, f.eks. ejerskifte til ny låntager, overgang til Hjemmestyreejet udlejningsbolig, bortsalg i fri handel, overdragelse til kommunen, eller bortsanering.
Alternativet til eftergivelse kan blive, at Landskassen må iværksætte tvangstilbagetagelser af de berørte huse, hvor husstandsindkomsten er under 128.000 kr., hvilket kan medføre krav om genhusning af husstandene og medføre omkostninger i forbindelse med opgørelse af lån, eventuel udbetaling af konjunkturgevinster og udgifter til tilskodning af husene og sikring af deres værdi.
De økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget medfører fremsættelse af en række ændringsforslag til finanslovsforslaget, både på boligstøttekontiene og på kontiene for boligsikring og boligbørnetilskud i boligstøttehuse på socialområdet.
DAU-virkning for 2002
Hovedkonto Tekst Mio. kr. 72.06.01 Boligstøtte, afdrag 6,2 72.06.02 Boligstøtte, terminsrenter 6,4 30.11.10 Boligsikring -2,6 30.11.11 Boligbørnetilskud i boligstøttehuse -0,9 72.06.04 Boligstøtte, rente- og afdragstilskud -3,8 72.06.05 Boligstøtte, restanceudvikling -1,8 72.06.06 Boligstøtte, afskrivninger -0,5 99.72.20 Boligstøtte, udlån til renovering og særlig vedligeholdelse -3,0 72.06.11 Boligstøtte, ekstraordinære afdrag -98,4 72.06.16 Boligstøtte, ekstraordinær afskrivning af forfaldne ydelser og restgæld 98,4 De mistede indtægter på hovedkonto 72.06.01 og 72.06.02 finansieres ved besparelser i boligsikring, boligbørnetilskud, rente- og afdragstilskud, reducerede afskrivninger samt ved reduktion på hovedkonto 99.72.20 udlån til renovering og særlig vedligeholdelse, idet huse der er frigivet fra boligstøtteordningen, ikke kan opnå lån efter denne ordning. I stedet kan de betjene sig af 10/40/50 byggeri, hovedkonto 87.72.19. I 2002 sker der således en reduktion af rammen til renovering af boligstøttehuse, mens der i overslagsårene tilføres ekstra midler hertil, jf. nedenfor.
Som følge af Landstingets vedtagelse af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger, kan der i budgetoverslagsårene ikke ydes boligsikring til boligstøttehuse efter kap. 4.
I FFL 2002 er der på hovedkonto 30.11.10 Boligsikring, indregnet en årlig udgift på 3,9 mio. kr. til anvendelse til boligsikring til boligstøttehuse efter kap. 4; i 2002 kan bevillingen derfor nu nedsættes med 2,6 mio.kr., således som det er anført foran. I årene fra 2003 nedsættes bevillingen på hovedkonto 30.11.10 Boligsikring med 3,9 mio.kr., således som det fremgår af den efterfølgende oversigt over DAU-virkningen i 2003 - 2005.
Der skønnes, at ca. 1,5% af samtlige låntagere, der pt. udgør 2.980 personer, årligt vil blive udsat for indkomstnedgang i et sådan omfang, at deres lån bør eftergives. Det skønnes, at der i hvert af budgetoverslagsårene skal afsættes midler svarende til fuldstændig indfrielse af lån hos ca. 40 låntagere. Det skønnes, at der i hvert af overslagsårene skal afsættes 10 mio. kr. til imødekommelse af behov for ekstraordinære afdrag.
DAU-virkning for 2003, 2004 og 2005
Hovedkonto Tekst Mio. kr. 72.06.01 Boligstøtte, afdrag 1,0 72.06.02 Boligstøtte, terminsrenter 1,1 30.11.10 Boligsikring -3,9 72.06.04 Boligstøtte, rente- og afdragstilskud -0,6 72.06.05 Boligstøtte, restanceudvikling -0,1 72.06.06 Boligstøtte, afskrivninger -0,1 Samlet DAU-virkning (overskud) 2,6 Overskuddet på 2,6 mio.kr. overføres til hovedkonto 99.72.20 Boligstøtte, udlån til renovering og særlig vedligeholdelse, således at nettovirkningen for årene 2002 - 2005 på hovedkonto 99.72.20 er en udvidelse af budgetrammen for renovering med 4,8 mio. kr. til indhentning og yderligere forstærkning af renoveringsindsatsen.
Nærværende forordningsforslag viser således at DAU-virkningen i alle årene 2002 - 2005 er 0.
Hvert af de tre budgetoverslagsår reduceres lånemassen på status ved to tekniske bevillinger der ikke har direkte indflydelse på DAU-resultatet.
Hovedkonto Tekst Mio. kr. 72.06.11 Boligstøtte, ekstraordinære afdrag -10,0 72.06.16 Boligstøtte, ekstraordinær afskrivning af forfaldne ydelser og restgæld 10,0 Landsstyret vil foranledige fremsættelse af ændringsforslag til Forslag til Landstingsfinanslov 2002, således at de økonomiske konsekvenser af nærværende forordningsforslag kan blive indregnet i finansloven for 2002.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen foreslår, at der åbnes mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld hos ejere af boligstøttehuse, der er opført efter reglerne i kapitel 4 i landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Forordningsforslaget indeholder to elementer, hvoraf det ene kompensenserer de familier, der i perioden fra 1. maj 2000 til 30. april 2002 har modtaget boligsikring, og dermed har haft en husstandsindkomst under indkomstgrænsen på 128.000 kr. Det andet element af forordningsforslaget er fremadrettet og skal kompensere de familier, der i fremtiden kan dokumentere, at de har haft en skattepligtig indkomst under 128.000 kr. igennem 2 år.
Låntagere, der i perioden fra 1. maj 2000 til 30. april 2002 har modtaget boligsikring, er objektivt berettiget til eftergivelse, forudsat der ansøges om eftergivelse inden den 1. november 2002. Disse låntagere har beviseligt haft så anstrengt en økonomi, at de ikke har kunnet betale deres terminsydelser uden boligsikring. Ved boligsikringens bortfald er der ikke mulighed for andre sociale ydelser som kompensation herfor, da der er tale om ejerboliger.
Forordningsforslagets andet element indebærer, at låntagere, der i fremtiden i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 128.000 kr, og derfor ville have været berettiget til at modtage boligsikring efter de nugældende regler, kan søge om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld.
Det kan eksempelvis blive låntagere, der kun i den seneste 1-årige periode har modtaget bolig-sikring. Hvis de i stedet kan dokumentere en skattepligtig indkomst under 128.000 kr. i de 2 sidste slutlignede år, kan de ansøge om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. De låntagere, der falder ind under denne del af forordningsforslaget, har ikke en objektiv ret til eftergivelse, men kan ansøge om eftergivelse under visse betingelser.
Det forudsættes, at låntagers samlede boligøkonomi er særdeles anstrengt, og at det økonomiske råderum ikke levner mulighed for afdrag på restancer og restgæld eller mulighed for opsparing til vedligeholdelse eller fornyelser af huset.
Det foreslås, at Landsstyret fastsætter nærmere regler for, hvordan ansøgninger om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld skal administreres.Ved bedømmelse af fremtidige ansøgninger om eftergivelse af restgæld, er det hensigten, at der skal tages hensyn til ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Er der eksempelvis tale om låntagere, hvor det er sikkert, at låntagers økonomi er varigt faldet, f.eks. på grund af svigtet erhvervsevne eller høj alder, er det hensigten, at en eftergivelse vil afhænge af husets geografiske beliggenhed og eventuelle markedsværdi. I vurderingen vil bl.a. indgå, om der på den geografiske lokalitet er et egentligt marked for handel med boliger, herunder mulighed for privat lånefinansiering.
Endvidere vil der set i forhold til låntager blive taget i betragtning, om låntageren og dennes hus-stand har mulighed for anden form for boligforsyning på lokaliteten, f.eks. udlejningsboliger, ældreboliger eller andet. Hjemmestyret kan eksempelvis på lokaliteter, hvor der ikke er alternative bomuligheder, vælge at tilbagetage et hus, lade det indgå i Hjemmestyrets udlejningsboligmasse, lade låntager blive lejer i boligen og dermed give mulighed for, at der kan søges boligsikring.
På den anden side kan et hus være beliggende på en lokalitet, hvor en afhændelse af huset kan indbringe en høj pris. En eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld vil derfor ikke være hensigtsmæssigt for Landskassen. Låntager vil blive stillet for gunstigt, hvis pågældende efter en eftergivelse af restgælden kan afhænde huset på det frie marked og hjemtage hele fortjenesten. Der bør under alle omstændigheder tages hensyn til Landskassens eventuelle kapitalafgang ved vurdering af de enkelte låntageres muligheder.
Til § 2
Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. januar 2002, hvorefter der kan indgives ansøgninger og ske behandling af ansøgningerne. Eftergivelse kan dog først meddeles med virkning fra den 1. maj 2002, hvilket er samtidig med, at boligsikring bortfalder i boligstøttehuse opført med lån efter kapitel 4.